Sådan vælger du materialer der ikke afgasser i boligen

Materialer der ikke afgasser findes strengt taget ikke, for alle byggematerialer afgiver små mængder stoffer til luften. Forskellen på dem er til gengæld stor. Hvis du vil have et sundt indeklima efter en renovering eller tilbygning, skal du vælge materialer med lav, dokumenteret emission og spørge din tømrer, hvilken test og mærkning der ligger bag. Det gælder især de store flader som plader, gulve og vægge, fordi de står for størstedelen af det, der kommer ud i luften. I denne guide får du overblik over, hvorfor nogle materialer afgasser mere end andre, hvad du kan spørge om, og hvordan du begrænser problemet i byggefasen og bagefter.

Materialer der ikke afgasser: hvorfor nogle er bedre end andre

Afgasning betyder, at et materiale løbende afgiver kemiske stoffer til indeluften. Det kaldes også emission. Stofferne grupperes ofte som VOC (flygtige organiske forbindelser), SVOC (de mindre flygtige) og formaldehyd, som regnes for sig. Du mærker det typisk som en “ny-lugt”, men mange stoffer lugter ikke, og lugt er derfor ingen pålidelig målestok for, hvor godt eller dårligt et materiale er.

Nogle byggematerialer er mere udsatte end andre af helt konkrete grunde:

• Spånplader og MDF: Pladerne er presset sammen af træspåner eller træfibre med bindemiddel. Mange typer bruger limharpikser baseret på formaldehyd, som kan afgive formaldehyd i længere tid. Almindelige træplader i Europa skal opfylde en formaldehydklasse (typisk E1), men klassen siger ikke alt om den samlede emission fra alle stoffer.
• Krydsfiner: Her afhænger det af limtypen. Nogle krydsfinerplader er limet med formaldehydbaserede lime, andre med lime der afgiver mindre. Du kan ikke se forskellen på pladen, så du skal spørge.
• Limtræ: Limfugerne udgør en lille del af bjælken, men limtype og træart tæller begge. Nåletræ afgiver desuden naturligt terpener og andre stoffer, så også “rent træ” har en emission. Det er ikke nødvendigvis problematisk, men det er en del af regnskabet.
• Lak, olie, maling og træbeskyttelse: Opløsningsmiddelbaserede produkter afgiver typisk mere i starten, mens vandbaserede ofte afgiver mindre. Vandbaserede produkter kan dog stadig indeholde hjælpestoffer, som afgasser. Visse olier kan desuden danne nye stoffer, mens de tørrer og oxiderer.
• Lime, fugemasser og skum: Gulvlim, monteringslim, PU-skum og fugemasser kan afgive både opløsningsmidler og andre reaktive stoffer, især mens de hærder.
• Gulvbelægninger: Vinyl, linoleum, tæpper og trægulve har forskellige emissionsprofiler. Gulve dækker en stor flade, så de har stor betydning.

Hvorfor det er relevant i nybyggeri og renovering

Ved nybyggeri og større renoveringer kommer mange nye materialer ind på én gang, og de afgiver mest de første uger og måneder. Moderne boliger er desuden tætte. Hvis ventilationen ikke fungerer, som den skal, bliver stofferne i luften længere. Ved en tilbygning kan du også risikere, at hele familien bor i den eksisterende bolig, mens der arbejdes i nabolokalet, så støv og dampe breder sig.

Formaldehyd er klassificeret som kræftfremkaldende af det internationale kræftforskningsagentur IARC, og forskellige VOC-stoffer kan give gener som irriterede slimhinder, hovedpine og lugtgener. Har nogen i husstanden astma, allergi eller overfølsomhed, bør du også tale med din læge. Der findes generel offentlig vejledning om indeklima og kemikalier i hjemmet, som kan være et godt sted at starte, hvis du er i tvivl om helbredsmæssige konsekvenser.

Hvad du kan spørge din tømrer og leverandør om

De fleste tømrere vælger materialer ud fra holdbarhed, pris og bearbejdelighed, og indeklima kommer ikke altid øverst på listen. Det betyder ikke, at tømreren er ligeglad, men du skal ofte selv bringe emnet op, inden materialerne er bestilt. Det er langt nemmere at vælge et andet produkt på tegnebordet end at skifte det ud, når det er bygget ind i væggen.

Hvis du vil se, hvad forskningen siger om bestemte materialer og stoffer, kan du slå dem op i FLEC publications. Databasen samler fagfællebedømte artikler, konferencepapirer og tekniske studier om materialeemissioner, VOC og indeklima, og du kan filtrere på årstal og publikationstype. FLEC er en målecelle til emissionsmålinger på materialer. Databasen er derfor ikke en produktliste, og den fortæller ikke, om netop den plade, du står med, er i orden. Den er til gengæld nyttig, hvis du vil forstå, hvordan emissioner måles, og hvad der er skrevet om fx PVC-gulve, lakker eller træbaserede plader.

Spørg konkret. Her er de spørgsmål, der giver mest værdi:

1. Hvilke plader og træprodukter bruges, og med hvilken lim? Få typen nævnt: spånplade, MDF, OSB, krydsfiner, limtræ. Spørg derefter, hvilken formaldehydklasse eller emissionsmærkning de har.
2. Findes der en emissionstest? Bed om et datablad eller en deklaration, der viser, at produktet er testet efter en anerkendt metode.
3. Hvilke lakker, olier, malinger og lime bruges, og hvor kan jeg se sikkerhedsdatablad og produktdatablad? Bed om begge dele, før arbejdet går i gang.
4. Er der et alternativ med lavere emission i samme prisleje? Ofte findes det, og forskellen i pris er mindre end forventet, især når du kun skifter på de største flader.
5. Hvordan opbevares materialerne på byggepladsen? Fugtige eller tætpakkede materialer kan give flere problemer senere.

Giv tømreren god tid til at svare. Leverandørerne skal have lov til at finde dokumentationen frem, og nogle svar kræver, at tømreren kontakter grossisten.

Sådan finder og læser du dokumentation for emissioner

Et godt udgangspunkt er, at “uden opløsningsmidler”, “naturlig” og “miljøvenlig” er markedsføringsudtryk, ikke dokumentation. Dokumentation er en testrapport, en deklaration eller en mærkning, hvor kravene er offentlige og kontrolleres af en tredjepart.

Emissionstest i korte træk

Emissioner måles typisk i et testkammer, hvor en prøve af materialet ligger under kontrollerede forhold, mens luften analyseres. En anden metode bruger en lille målecelle, som sættes direkte på overfladen. Det er her FLEC kommer ind i billedet, og metoden er beskrevet i ISO 16000-10. For byggevarer findes der også europæiske testmetoder, bl.a. EN 16516, og resultater angives ofte efter et bestemt antal dage i kammeret. Det er et vigtigt detaljepunkt, for et produkt kan se fint ud efter en måned og alligevel have afgivet meget i de første dage, hvor det typisk er tæt på dig som beboer. Spørg derfor, hvornår målingen er foretaget.

Mærkninger du kan støde på

Ingen enkelt mærkning dækker alt, og de stiller ikke samme krav. Det er derfor værd at se, hvad mærkningen faktisk omfatter. Nogle kendte ordninger er:

• Svanemærket og EU Ecolabel (Blomsten): Officielle miljømærker, der stiller krav til bl.a. kemikalier og for visse produktgrupper også emissioner.
• Dansk Indeklima Mærkning (Indeklimamærket): Et dansk mærke, der vurderer, hvordan et produkt påvirker indeklimaet, både lugt og emission.
• EMICODE: Bruges især på gulvlim, spartelmasser og lignende produkter til gulvlægning.
• Blauer Engel og den finske M1-klassificering: Tyske og finske ordninger, der også stiller emissionskrav.
• CE-mærkning og formaldehydklasse: For træplader indeholder deklarationen typisk formaldehydklassen, men den dækker ikke øvrige VOC.
• EPD (miljøvaredeklaration): Fokuserer typisk på klima- og miljøpåvirkning. Den er nyttig, men siger ikke nødvendigvis noget om indeklimaet.

Tjek altid, at mærket gælder netop det produkt, du får leveret, og ikke bare producentens øvrige sortiment. Bed gerne om et link til mærkets egen database eller en kopi af certifikatet.

Hvis dokumentationen mangler

Mangler tømreren eller leverandøren dokumentation, er det ikke nødvendigvis et dårligt tegn, men det er et signal om at spørge videre. Vælg i så fald et alternativ, hvor dokumentationen foreligger, eller bed om skriftlig bekræftelse på, hvilket produkt og hvilken lim der er tale om. Er der tale om et større projekt, kan det betale sig at få en rådgiver med indeklimaviden til at gennemgå materialelisten.

Materialevalg: Hvad du bør vælge til de enkelte dele af boligen

Du behøver ikke teste alt. Brug tiden på de materialer, der dækker mest eller sidder tættest på dig.

Plader og konstruktionstræ

Brug plader med dokumenteret lav formaldehydemission og spørg efter lim uden formaldehyd, hvor det er muligt. Er pladerne skjult i en vægkonstruktion bag en damp- eller vindspærre, er den direkte påvirkning mindre end ved synlige pladeflader, men luft kan stadig bevæge sig gennem konstruktionen. Skal pladerne sidde synligt, fx som skabsbagsider, reoler eller indbygget inventar, bør kravene være strengere. Ved snedkerarbejde og skabe er det ofte kanterne og de ubehandlede flader, der afgiver mest. Spørg derfor, om snedkeren bruger plader med dokumenteret lav emission.

Vælger du massivt træ frem for plader, afgiver det stadig stoffer fra træet selv, men typisk uden tilsat lim i den store flade. Vil du vide mere om træarter og forskelle, kan du læse Sådan vælger du det rigtige træ til din renovering.

Maling, lak og olie

Vælg produkter med dokumenteret lav emission og mærkning. Vandbaserede produkter er ofte et godt udgangspunkt, men det er mærkning og datablad, der afgør, om et produkt er godt, ikke vandbasen alene. Vær særligt opmærksom på lakker på gulve og trappe, hvor der ofte bruges store mængder. Brug ikke flere forskellige produkter end nødvendigt, for hvert nyt lag og hvert nyt produkt tilfører en ny kilde.

Gulve og gulvlim

Gulvet er ofte den største enkeltflade i rummet. Vælg limfri løsninger (fx klikgulve eller flydende gulve) eller lim med EMICODE eller tilsvarende mærkning. Et klassisk problem i danske renoveringer er fugtigt betonunderlag, som kan skade limen, give lugt og dermed sekundære emissioner, især under tætte belægninger. Få derfor altid underlaget fugtmålt, før gulvet lægges, og accepter ikke, at gulvlæggeren starter, før underlaget er klar.

Isolering, fuger og skum

Brug fugemasser og skum med sikkerhedsdatablad, og undgå at bruge mere end nødvendigt. Brug dem i godt ventilerede rum og lad dem hærde, før rummet tages i brug. Spørg også, om der er tale om produkter, som skal hærde i lang tid, før de er stabile.

Reducér afgasning i byggefasen og i den færdige bolig

Selv de bedste materialer afgiver stoffer de første uger. Du kan påvirke, hvor meget der ender i indeluften, gennem planlægning og ventilation.

Rækkefølge og tidsplan

• Start med de mest afgivende arbejder tidligt. Lakering, limning og spartling bør ske, mens boligen endnu ikke er indrettet, og der bør være tid til at lade overfladerne tørre og afgive de første stoffer.
• Vent med møbler, tæpper og gardiner. Tekstiler og bløde materialer kan optage stoffer fra luften og afgive dem senere. Sæt dem derfor ind, efter malingen og lakken er tørret og rummet er luftet ud.
• Planlæg indflytning med luft til tørring. Undgå at flytte ind dagen efter lakering af gulve. Aftal med tømreren, hvor lang tørre- og hærdetid de enkelte produkter kræver.

Udluftning og ventilation

• Luft kraftigt ud under arbejdet. Åbne vinduer og gennemtræk er det mest effektive, mens der males, limes og lakeres. Brug en afskærmning mod det øvrige hjem, hvis du bor i boligen under byggeriet.
• Hold varmen i vinterhalvåret. Emissionen stiger typisk med temperaturen, men en frossen bolig tørrer ikke og hærder ikke ordentligt. Aftal med tømreren, hvilken temperatur de enkelte produkter kræver.
• Tjek ventilationen. Bygningsreglementet stiller krav til ventilation, og et mekanisk anlæg skal være indreguleret og have rene filtre. Spørg, om anlægget er sat i drift, før du flytter ind, og om filtrene er skiftet efter byggestøvet.
• Fortsæt med at udlufte efter indflytning. De første uger og måneder afgiver de nye materialer stadig. Luft kort og effektivt flere gange om dagen.

Opbevaring og håndtering

Opbevar plader og træ tørt og luftigt, så de ikke optager fugt, og undgå at stable dem i opvarmede rum, hvor de afgiver stoffer, du ikke har brug for. Lim- og lakdunke skal være lukkede og placeres uden for beboelsesområdet. Bortskaf rester og tomme dunke fornuftigt og efter kommunens regler. Kemikalier må ikke blive stående i boligen.

Når tilbygning og eksisterende bolig deles

Bor du i huset under en tilbygning, så sørg for, at der er tætte afskærmninger mod byggeområdet, og at arbejdet foregår med udluftning direkte ud. Dørene mod byggeområdet bør holdes lukkede. Tal også med tømreren om, hvordan støv og dampe holdes ude af soveværelser og børneværelser. Skal du have lavet et tilbud på en tilbygning, kan du læse mere om, hvad der bør indgå, i Tømrertilbud på nyt tag eller tilbygning: de poster der skal stå i det.

Tjekliste til mødet med din tømrer

Print listen eller tag den med på telefonen. Notér svarene, og få dem gerne bekræftet skriftligt i tilbud eller aftalegrundlag.

1. Hvilke plader (spånplade, MDF, OSB, krydsfiner) bruges, og hvilke formaldehydklasser eller mærker har de?
2. Hvilken lim bruges i plader, limtræ og til gulve?
3. Findes der en emissionstest eller mærkning (fx Svanemærket, Indeklimamærket, EMICODE, M1), og gælder den netop det leverede produkt?
4. Kan jeg få sikkerhedsdatablade og produktblade til maling, lak, olie, lim, skum og fugemasser?
5. Findes der et alternativ med lavere emission, og hvad er prisforskellen?
6. Er underlaget fugtmålt, før gulvlim eller tætte belægninger monteres?
7. Hvilken tørre- og hærdetid skal de enkelte produkter have, før rummet tages i brug?
8. Hvordan sikres udluftning og temperatur under arbejdet?
9. Hvornår sættes ventilationen i drift, og er filtre skiftet efter byggestøv?
10. Hvordan opbevares og bortskaffes materialer og kemikalierester?
11. Hvordan afskærmes byggeområdet, hvis vi bor i boligen under projektet?

Ofte stillede spørgsmål

Findes der materialer, der slet ikke afgasser?

Nej, alle materialer afgiver noget, også naturmaterialer som træ. Målet er at vælge materialer med lav og dokumenteret emission og at give dem tid og luft til at afgive de første stoffer, før boligen tages i fuld brug.

Hvor lang tid afgasser nye materialer?

Det varierer meget mellem produkttyper. De fleste afgiver mest i de første uger og måneder, men nogle materialer afgiver lavere niveauer i længere tid. Spørg leverandøren, hvordan emissionen udvikler sig over tid, og se på, hvornår testen er foretaget.

Er træ altid et sikkert valg?

Massivt træ uden tilsat lim er ofte et godt valg, men træ afgiver naturligt stoffer, og overfladebehandling og lim kan ændre billedet. Vælg derfor behandling og lim med samme omhu som selve træet.

Kan jeg selv måle, om materialerne afgasser?

Det er svært at gøre selv. Lugt og simple målere giver kun et groft billede, og mange stoffer lugter ikke. Hvis du har konkrete bekymringer, kan du kontakte en rådgiver med indeklimaekspertise, som kan foretage målinger. Er der helbredsgener, bør du tale med din læge.

Hvor kan jeg læse mere om, hvordan emissioner måles?

Du kan søge i forskningsdatabasen FLEC publications, som samler studier om materialeemissioner og indeklima, og se på mærkningsordningernes egne sider for krav og testmetoder. Spørg desuden din tømrer, om leverandøren kan sende testrapporter på de konkrete produkter.