En tagkonstruktion på et almindeligt dansk enfamiliehus består af spær, der bærer tagets vægt ned til ydervæggene, og af vandrette elementer — hanebånd eller bjælker — der holder spærene sammen, så de ikke skubber væggene ud. De to hovedtyper er gitterspær og hanebåndsspær, og forskellen afgør, om loftsrummet kan udnyttes, og hvad der må ændres uden ingeniørberegninger.
Spærets opgave
Spærene er de skrå bjælker, der danner tagets form. De overfører vægten fra tagbelægning, undertag, sne og vind ned til husets bærende vægge. Spærene står parvis med en fod på hver side af huset, og spærfoden er oftest fastgjort til remmen oven på væggen. Når vægten presser ned på det skrå spær, opstår der et vandret tryk udad mod væggene. Uden en vandret forbindelse mellem spærenes fødder eller mellem siderne længere oppe ville væggene med tiden blive skubbet ud.
Gitterspær og hanebåndsspær
De to mest almindelige konstruktioner i danske parcelhuse er gitterspær og hanebåndsspær. De løser begge opgaven med at holde spærene sammen, men på forskellig måde — og det har betydning for, hvad du kan bruge loftsrummet til.
Gitterspær
Et gitterspær er præfabrikeret med tynde trælister, der danner et trekantet gitter mellem de to skrå sider og en vandret bundbjælke. Gitteret gør spæret stift og let, men fylder hele loftsrummet. Består tagkonstruktionen af gitterspær, er det generelt ikke muligt at inddrage loftet til beboelse. Du kan ikke fjerne listerne, for de er en del af den bærende konstruktion.
Hanebåndsspær
Et hanebåndsspær har en vandret bjælke — hanebåndet — der forbinder de to spær et stykke oppe i tagrummet. Under hanebåndet er der et åbent rum, som kan bruges til ophold eller opbevaring. Ved foden er spærene forbundet af en bjælke eller en rem, der ligger på ydervæggen.
Sidder hanebåndene så lavt, at man ikke kan gå under dem, kan de i visse tilfælde flyttes højere op. Men det kræver ingeniørberegninger af konstruktionen, og det er et større arbejde, blandt andet fordi hvert enkelt spærfag skal understøttes, mens hanebåndene flyttes.
Bjælkelaget
Bjælkelaget er de vandrette bjælker nederst i tagkonstruktionen, som bærer loftet — og gulvet, hvis tagetagen bruges. I et hus med gitterspær er den vandrette underside en del af selve spæret. Den nederste del af tagkonstruktionen fungerer oftest som loftkonstruktion og skal være stiv og forbundet til de afstivende vægge, så taget ikke forskydes.
Vil du bruge loftet til beboelse, skal etageadskillelsen kunne bære at blive brugt som gulv. Om den har den nødvendige bæreevne, skal en ingeniør beregne.
Afstivning og vindtrækbånd
Spærene skal ikke kun bære lodret — de skal også stå stabilt i vinden. Spærene skal hænge sammen i en stiv konstruktion, så de ikke vælter i vinden som dominobrikker. Det gøres typisk med vindtrækbånd, som løber skråt hen over spærene, og det er vigtigt, at båndene er spændt og sømmet fast til hvert enkelt spær. Vindens tryk på taget føres videre via den stive loftkonstruktion til husets stabiliserende vægge.
Er vindtrækbåndene løse, eller mangler de, er spærene dårligere sikret mod at vælte i storm. Det er et af de forhold, du kan tjekke, når du går på loftet — er båndene stramme og sømmet til hvert spær?
Hvornår kræver ændringer en ingeniør?
Ændringer i en tagkonstruktion kan være simple eller indgribende. Et væsentligt indgreb i de bærende konstruktioner er eksempelvis, når gitterspærfag erstattes med hanebåndsspær. Ifølge Bolius betyder en udskiftning af gitterspær ændrede konstruktive forhold og dermed nye ingeniørberegninger.
Eksempler på ændringer, der typisk kræver ingeniør:
- Udskiftning af gitterspær med hanebåndsspær for at udnytte loftet
- Flytning af hanebånd til en højere position
- Fjernelse eller flytning af bærende bjælker i bjælkelaget
- Kviste eller ovenlysvinduer, hvor der skal skæres spær over
Ved mindre arbejde — som udskiftning af et beskadiget spær med et tilsvarende — kan en erfaren tømrer ofte vurdere opgaven selv, men når konstruktionens virkemåde ændres, hører det under ingeniørens ansvar.
Eksempel: Loftsrum med hanebåndsspær
Eksemplet er sitets eget og fiktivt.
Et hus har hanebåndsspær, hvor hanebåndene sidder så lavt, at man ikke kan gå oprejst under dem. Ejeren vil have mere loftshøjde og overvejer at flytte hanebåndene højere op. Det ændrer de kræfter, der løber gennem konstruktionen, og hvert spærfag skal understøttes, mens arbejdet står på. Tømreren kan udføre arbejdet, men først skal en ingeniør beregne, om spær og samlinger kan klare den nye placering. Ejeren beder derfor om beregningen, før tømreren giver en fast pris — så tilbuddet bygger på den løsning, der faktisk skal udføres.
Hvad guiden ikke dækker
Guiden forklarer de konstruktive dele, men ikke valg af tagmateriale (tegl, stål, tagpap) eller den nærmere sagsbehandling ved kommunen. Se Kvist, ovenlys eller nyt tag: hvornår skal kommunen spørges? for tilladelseskrav. Hvis du planlægger at efterisolere i forbindelse med et tagprojekt, finder du opbygningen i Efterisolering af skråvægge og hanebåndsloft.
Har du mistanke om råd eller fugt i spærene, bør du få det undersøgt, før du indhenter tilbud på tagarbejde. Læs mere i Råd og fugt i spær og bjælkelag.
Før du kontakter en tømrer
Jo bedre du kender din tagkonstruktion, desto mere præcist kan du beskrive opgaven. Brug Tjek husets konstruktion, før tømreren giver pris til at samle de oplysninger, der gør tilbuddet mere præcist — og gør det lettere at vurdere, om du har brug for en ingeniør, inden arbejdet går i gang.
